Benkeplater 1

Bordplader

Køkkenbordpladen er et af de mest synlige og anvendte elementer i dit køkken. Nogle foretrækker træ for at skabe en rustik varme, mens andre drømmer om natursten. Netop fordi kunderne foretrækker forskellige løsninger, tilbyder vi et stort og fleksibelt udvalg i forskellige materialer, design og prisklasser. Du kan vælge mellem mere end 150 bordplader, som kan leveres efter mål, i tykkelser på 12-76 millimeter og priser, der passer til de fleste budgetter og ambitionsniveauer. Her kan du se nogle af de mest populære varianter.

Kaleidscope
Summit
Altitude
Morning Mist
Nordic 1
Torrent

Avonite

Sømløst. Formbart. Fleksibelt. Avonite er et vidundermateriale bestående af to tredjedele mineraler og en tredjedel akryl. Inden hærdning har det en blødhed, som gør det muligt at skabe unikke former, som er skræddersyet til dine ønsker. Det kan for eksempel være en køkkenvask, som ikke er monteret i bordpladen, men i stedet er en del af selve pladen. Eller en bordplade, som fortsætter op ad væggen for at beskytte med stænk og snavs eller svinger sig ned mod gulvet i en sømløs bue. Avonite-bordplader er desuden utroligt hygiejniske og nemme at rengøre. Den professionelle montering af en fagmand betyder desuden, at du kan være sikker på, at slutresultatet har samme høje kvalitet som selve materialet.

Hvitoljet bambus 1
Naturoljet bambus

Bambus

Køkkenbordplader i bambus har et moderne udseende og er et af de mest bæredygtige materialer, du kan vælge. Ingen plante i verden vokser hurtigere end bambus, som kan skyde en hel meter i vejret på et døgn – helt uden kunstgødning eller kemikalier. Bambus skaber en varm og gylden stemning i køkkenet. Det har mange af de samme levende indslag som bordplader i massivt træ, samtidig med at materialets egenskaber giver dig andre fordele. Bambus har nemlig en hård og slidstærk overflade, som er nem at rengøre og vedligeholde. Samtidig kan bordpladen holde til en temmelig hårdhændet behandling uden at få mærker.

Kelya 1
Strato
Domoos 1
Entzo
Aura
Trilium

Dekton

Hvad skal der til for at skabe markedets mest robuste og ridsefri køkkenbordplade? Med Dekton® bliver naturmaterialer som sand og ler varmebehandlet ved ekstremt høje temperaturer. Denne hærdning fører til en kompakt, keramisk bordplade med levende naturmønstre, som kan holde til de fleste udfordringer, for eksempel sollys og kraftige rengøringsmidler. Dekton er en af markedets mest ridsefaste overflader og kræver ikke ret meget vedligeholdelse.

Amerikansk valnøtt
Hvit eik
Oljet eik

Massivt træ

Når du vælger massivt træ, får du en unik løsning med alle de særegne nuancer og mønstre, som man kan forvente af et naturmateriale. Der findes forskellige tykkelser, træsorter og hårdhedsgrader, men fælles for dem alle er, at det er levende materialer, som belønner den omsorg, som du behandler dem med. Massivt træ kan ændre form afhængigt af luftfugtigheden, men regelmæssig pleje med olie forsegler træet og forhindrer dette. Farveforskelle mellem stavene i en bordplade jævnes ud med tiden, efterhånden som sollyset sætter sit præg på dem.

Horn

Artikel

HORN – Bæredygtig lidenskab

Grundtanken hos HORN er, at alle skal have mulighed for at træffe bæredygtige valg. Derfor laver de køkkenbordplader, som udfordrer den etablerede branchestandard og samtidig bidrager til en mere miljøvenlig produktion.

Black 1
Carrera Marble
Metallic Brown 1
Chalk White
Nero Portoro Marble
Oriental Stone

Kompaktlaminat

Hvis man vil have et lidt mere elegant look, kan man få en tyndere laminatplade, som stadig er utroligt slidstærk. I lighed med almindeligt laminat er kompaktlaminat et praktisk og hygiejnisk valg med mulighed for at vælge mellem flere forskellige mønstre, farver og overflader.

Calacatta Gold
Coral Clay
Eternal Serena
Lagoon
Marquina
Soapstone

Kvartskompositt

Med en køkkenbordplade i kvarts får du et af verdens hårdeste mineraler i dit køkken. Pladerne indeholder cirka fem procent harpiks og farvepigmenter, hvilket giver dem en jævnere farve og struktur, end man er vant til fra natursten. Den tætte og glatte overflade gør pladerne nemme at vedligeholde – det er som regel nok med en fugtig klud. Pletter, som kan være en udfordring for mere porøse materialer, har svært ved at få fodfæste. Man bør dog alligevel være forsigtig med fødevarer, som afgiver meget farve.

Black Super Matt
Grey Pieta Marble
Industrial Concrete 2
Mid Grey Matt
White Marble
Ragged Oak 2

Laminat

Billigt, solidt og måske en lille smule kedeligt – sådan plejede vi at tænke om laminat. Men sådan er det ikke længere. Takket være bedre produktionsmetoder kan laminat efterhånden hamle op med de eksklusive overflader, som vi kender fra sten og massivt træ, samtidig med at det er utroligt nemt at vedligeholde. Laminat er stadig et af de billigste alternativer, men når man vælger dette materiale, handler det lige så meget om at få en pæn køkkenbordplade, som er tilpasset tilværelsen i al sin mangfoldighed.

Charcoal
Conifer
Linoleum Burgundy
Nero
Pewter
Smokey blue

Linoleum

Med en bordplade i linoleum får du et blødt og omkostnings-effektivt naturmateriale, som er nemt at rengøre. Det produceres med ingredienser som harpiks, linolie og imprægneret filtpapir, som limes på en spånplade med en tykkelse på 2-4 cm. Linoleum kan være følsomt over for væsker og varme, og det anbefales, at man bruger skærebræt for at undgå ridser. Takket være overfladens blødhed kan mindre ridser dog forsvinde af sig selv med tiden, ved at de nærmest går i ét i materialet igen. Og når det er på tide at skifte bordpladen ud, kan du gøre det med god samvittighed. Linoleum er ikke skadeligt for naturen, eftersom det er fremstillet af organisk nedbrydelige materialer.

Bohus Grey
Cambrian
tajmahal
White Macubas
Indian Black

Naturstein

Granit er et materiale, som er skabt af naturens egne kræfter. Flere millioner års tryk og vulkanudbrud har fået mineraler som kvarts, feldspat og muskovit til at smelte sammen. Granitten er uberørt af menneskehånd, indtil den bliver hugget ud i store plader, som forarbejdes til bordplader med unikke mønstre og farver, der fortæller en historie om den planet, vi bor på, og de kræfter, der har formet den. Den daglige vedligeholdelse kan klares med en fugtig klud, men det er vigtigt at huske, at det er et åbent og porøst naturmateriale. Nænsom påføring af stenolie fra tid til anden mindsker risikoen for pletter. Vi leverer 14 forskellige typer natursten, hvoraf fire af disse leveres færdigimprægnerede fra Costeino Sensa med 15 års garanti.

Consentino

Artikel

Cosentino – Verdensleder inden for natursten

Fokus på bæredygtighed, sundhed, sikkerhed og et sundt arbejdsmiljø: Det er nogle af årsagerne til, at vi har valgt at indlede et samarbejde med bord-pladeproducenten Cosentino.

Book en tegnetime

Gratis tegnetime